2019 - EGO, Gudenådalens opland

af Walther Pedersen & Poul Langhoff

Elektricitetsselskabet EGO blev stiftet ved en generalforsamling, der afholdtes den 26. juli 1918 på markedspladsen i Bjerringbro, med deltagelse af ca. 1.000 interesserede.

 

Et udvalg med godsejer H. Rømer Bruhn, Vindumovergård i spidsen havde siden foråret 1917 arbejdet med tanken, på grundlag af planer om en vandkraftsstation ved Kongensbro. Planer kunne imidlertid ikke realiseres, hvorefter EGO blev andelshaver i Gudenåcentralen med 145 andele.

 

EGO’s første 10 kV transformatorstation kom under spænding lige før julen 1919, altså for nøjagtig 100 år siden, og i løbet af det efterfølgende år tilsluttedes efterhånden de 68 transformatorstationer, der var blevet projekteret i første omgang.

 

Elforsyningen blev i første omgang leveret fra Randers kommunale elværk, indtil Gudenåcentralen blev færdig og kunne overtage elforsyningen den 8. januar 1921.

 

Den 1. april 1921 afsluttedes EGO’s første anlægs- og driftsresultat, der viste, at man forsynede ca. 2.000 andelshavere med elektricitet fra selskabet fordelt på 68 transformatorstationer, med et samlet ledningsnet på 527 km.

 

EGO’s elforsyningsområde, der blev administreret fra hovedkontoret på Nørregade i Bjerringbro, var mange gange et tyndt befolket område, der i nord strakte sig fra Gedsted ved Lovns Bredning til Jaungyde mod syd, mod øst til Skjød og mod vest til Grønhøj ved Kongenshus Mindepark.

 

Krigsårene blev en stor belastning for EGO, ikke alene på benzin- og materialemangel, men også på grund af de mange store skader på luftledningsnettet, forårsaget af islag og snestorme i de hårde isvintre. En ting der verserede dengang var spærreballoner fra England, som med stormsprængte fortøjningswirer ofte kortsluttede og nedrev luftledningsnettet. EGO fungerede i øvrigt under 2. verdenskrig som hovedkvarter for modstandsbevægelsen – Bjerringbro Gruppen.

 

Ved fusionen den 1. april 1972 med Midtjysk Elforsyning var antallet af transformatorstationer steget til 1.100 stk., med et samlet kabel- og luftledningsnet på 3.548 km., der tjente til 23.000 andelshaveres elforsyning. Endvidere var virkningsgraden fra 1921 på 66% blevet forbedret til 93,6%. Administrationen og en del af drifts- og anlægningsafdelingen samt et mindre antal af EGO’s 57 medarbejdere flyttede ved fusionen med MEF til det nye hovedkontor i Silkeborg. EGO’s bygninger på Nørregade, med de resterende medarbejdere, blev efter fusionen bibeholdt som en distriktsafdeling.

 

Nu – 100 år efter den første transformatorstation blev taget i brug – er bygningerne på Nørregade stort set forsvundet og området er under forvandling til et boligområde med tæt, lav bebyggelse.

 

Daglig ledelse:

Direktør Charles Pedersen, 1918-1963

Direktør J.P. Jensen, 1918-1953

Direktør Poul Langhoff, 1963-1972

Herefter MEF

 

Formænd:

Godsejer H. Rømer Buhn, Vindumovergård, 1918-1940

Sognefoged J. Christensen, Bjerringbro, 1940-1952

Gdr. A. Tromholt, Randrup Mølle, 1952-1962

Proprietær L.K. Laursen, Danstrup Bondegård, 1962-1968

Sognefoged N. Holm Andersen, Ans, 1968-1971

Gdr. Anker Kjeldsen, Mollerup, 1971-1972

Herefter MEF