Bjerringbro Station

- et trafikalt knudepunkt i byens udvikling

Kilde: Nels Jørgen Ottesen (Nille) - Jernbanen kommer til byen (2013). Stregtegning af Hans Vindum

Stationen i begyndelsen af 1900-tallet

Stationen i 60-erne

Tændstik Henry på sin daglige tur - J.M. Foto

Bjerringbro Modelbaneklubs model af stationsområdet

Byens Hus

»Mellem rige bøndergårde, snart damp-dragen flyve vil« - 2 linjer fra H.C. Andersens Jylland mellem tvende have, som han lagde sidste hånd på, under sit ophold i Hjermind præstegård i 1859. Og snart kom dampdragen til at flyve, da Indenrigsminister Orla Lehmann med følge, en julidag i 1863, klippede snoren til den Jyske Tværbane, fra Langå til Struer.

I Statsbanernes planlægning var der behov for en kryds-ningsstation mellem Langå og Viborg, og da møller Mogens Christensen fra Bjerring Mølle nogle år forinden havde valgt at bygge en bro over Gudenåen, for at gøre det nemt for bønderne syd for åen at komme til møllen, var det oplagt for planlæggerne af banen at anlægge stationen, hvor den ligger i dag, i direkte tilknytning til broen. Dermed var grundstenen til Bjerringbro by lagt midt i et hedeområde, hvor der dengang kun var en gæstgivergård, en mølle og et par huse og gårde til at udgøre en slags by.

Enkle forhold

Stationsbygningen var fra starten kun den midterste del af stationen, som vi kender den i dag. I stueetagen var der en entre, betjentstue, billetsalg, en ventesal for 3. klasses passagerer og ventesal for 1. og 2. klasses passagerer.

På førstesalen var der en lejlighed til stationsforvalteren, Anders Jørgensen Beyer, som flyttede ind sammen med hans hustru og 3 børn.

Hele familien måtte hjælpe til på stationen, da der mange opgaver, der skulle løses døgnet rundt og året rundt – telegrafen, administration, spor og sporskifter, rengøring og postbesørgelse, så familien havde nok at se til.

Sporplanen var også enkel, der var nemlig kun 2 spor, hvor togene fra øst og vest kunne krydse hinanden. I resten af 1800-tallet skete der ikke de store forandringer, ud over en kreaturindhegning og læsserampe ved det sydlige spor, hvor kreatur- og grisehandlerne kunne læsse deres dyr, inden rejsen gik videre til slagterierne i Tyskland og Randers.

I 1894 var mængden af gods og pakker blevet så omfattende, at det blev nødvendigt at bygge et pakhus vest for stationen. Ligeledes blev der bygget et vandtårn, der kunne forsyne damplokomotiverne med vand fra de 2 stk. 1500 liters vandtanke.

Gang i udviklingen

I begyndelsen af det forrige århundrede var man begyndt at se fordelene ved jernbanen og der kom for alvor gang i udviklingen af stationen og byen. Forretninger og beboelser skød op omkring stationen og stationsområdet begyndte at udvikle sig til et erhvervs- og trafikcenter.

I 1904 anlagde fabrikant I.C. Thestrup maskinfabrikken (senere F.F.) vest for stationen. Andels Svineslagteriet blev etableret i 1912 og i 1914 skød savværket op ved siden af. I 1919 blev postkontoret bygget i direkte tilknytning til stationen og perron området, og senere kom Lynolfabrikken, det offent-lige slagtehus og Carlsberg depotet til på sydsiden af banen. I 1912 startede den første rutebilslinje fra Bjerringbro til Silkeborg (i dag Randers – Silkeborg) med base på stations-pladsen.

Al den aktivitet stillede nye krav til stationen og sporplanen. Stationen blev ombygget af flere gang, for kan kunne opfylde de nye behov, og sporplanen blev udvidet med side- og læssespor og et signalhus, hvor man centralt kunne styre de mange skiftespor og signaler på stationsområdet.

 

Aktiviteterne stillede også krav til bemandingen af stationen. Ved 100 års jubilæet i 1963 var der således ansat en stationsforstander, to overtrafikassistenter, en trafikassistent, en pakhusformand, fire portører, rengøringskone, bybud og nogle ekstra medarbejdere. Desuden havde familien Jensen etableret kiosk, der kunne betjene kunderne i ventesalen og på perronen.

Udviklingen tog livet af stationen

Bjerringbro station havde været livgiveren i udviklingen fra hede til Bjerringbro by, men det blev også udviklingen der tog livet af stationen. Op gennem 70’erne og 80’erne blev togdrift mere og mere centraliseret, automatiseret og fjernstyret. Det betød at medarbejderne på stationen flyttede til andre destinationer. Til sidst var der kun 2 til 3 medarbejdere på stationen. I januar 2003 blev der lukket og slukket på stationen, og en æra var helt forbi, men dens »arv« - byen – den står her heldigvis stadig.

Originalerne

Vi kommer ikke udenom nogle af de personer, der har haft en speciel tilknytning til stationen. En af dem var Åge Pot-ør, nærmere betegnet taxavognmand Åge Jensen, der dag efter dag i adskillige år troppede op i sin uniform og med sin blankpolerede vogn på pladsen ved alle tog ankomster, hvor han i ventesalen eller påperronen kunne samle kunder op til en taxatur.

Eller urmager Christian Christensen, der var så nysgerrig, at han lukkede forretningen og styrtede ned på stationen, hver gang der kom et tog, for at se hvem der var med. Deraf fik han navnet Christian Togtid.

Men den de fleste nok kendte bedst var Henry Edelhardt Jensen, eller som de fleste kendte ham, Tændstik Henry. Han kom ikke på stationen – han boede der, og vandrede hver dag hvileløst op og ned af perronen, eller i ventesalen, hvor han med skuldrene oppe om ørerne og hænderne dybt begravet i bukselommerne, udgød eder og forbandelser over alt og alle, især hans få damebekendtskaber, som han mente havde taget alle hans penge.

Kopierne

Hvis du kunne tænke dig at se, hvordan stationen så ud i sin storhedstid, så har du muligheden, vel at mærke i størrelsesforholdet 1:87. Kig indenfor hos Bjerringbro Modelbaneklub, hvor de på deres anlæg har bygget en tro kopi af den gamle station. Du finder dem under jorden i civilforsvarets gamle bunker på Vesterled, overfor ride-skolen, hvor de har bygge- eller køreaftner hver tirsdag aften.

Atter lys i vinduerne

Her taler vi ikke om maj 1945, men i dag, hvor Foreningen Bjerringbro Station – Byens hus er i fuld gang med at omdanne stationen til et mødested og kulturhus, til glæde for alle byens og oplandets beboere. De har allerede bygget det gamle stationskontor om til et hyggeligt møde- og træfsted, med plads til ca. 40 personer. Køkkenet er ligeledes under færdiggørelse. Det gamle cykelrum er blevet hjemsted for Bypedellerne, og der er planer om udnyttelsen af ventesalen og lejligheden på førstesalen. Foreningen er kun få år gammel, men har allerede 175 medlemmer, men de vil gerne have flere. Du kan melde dig og din familie ind på bjerringbrostation.dk.

 

Glædelig Jul og Godt Nytår 2021