Bjerringbro's sidste havnefoged

Af Normann G. Frederiksen og Walther Pedersen

Byens sidste havnefoged i Bjerringbro var gårdmand Christen Boller, ejeren af gården »Petersholm« på den søndre side af åen. Her ved Gudenåens bred på sydvest-siden af broen var der havneplads og havnekaj til de mange pramme og kåg, som i de forrige århundreder besejlede Gudenåen i fast pramfart fra Randers til Silkeborg og omvendt. Man fortæller, at der var en flåde fra 125 til 150 af disse skibe, som aldrig havde sat stævnen i havvand, men i stedet blev trukket af lejemænd fra Randers til Bjerring Mølle. Derefter blev der spændt heste for resten af vejen til Silkeborg, fordi strømmen og stigningen var for stor.

Pramfart siden 1400-tallet

Pramfarten på Gudenåen kendes med sikkerhed tilbage til 1400-tallet, men fik for alvor betydning ved industrialiseringen i det 19. århundrede. Den var på sit højeste omkring 1850 og holdt sig hen til 1880'erne, men derefter gik det tilbage for pramfartens guldalder og storhedstid på Gudenåen, fordi jernbanedriften efterhånden gjorde sig gældende. Det var Randers-købmænd, som ejede de fleste af de skibe, som besejlede Danmarks travleste handelsvej med denne store handelsflåde i ådalen, med dens myldrende liv og blomstrende fremgang.

 

Gudenåen - den travleste indenlandske handelsvej

Alene til Silkeborg Papirfabrik, hvis ejer var grundlæggeren af Silkeborg, Michael Drewsen, blev der på den tid på et år sejlet 9.500 td. stenkul, 4.500 pd. klude, 11.000 pd. brunsten. 36.000 pd. svovlsyre, 50.000 pd. soda, 38.000 pd. harpiks, 73.000 pd. klorkalk og 46.000 pd. alun. På denne rute var der beskæftiget langt over 1.000 mennesker. Gudenåen blev fra at være et upåagtet vandløb, i nationaløkonomisk henseende, til rigets travleste indenlandske handelsvej.

 

 

Christen Boller kunne se fremtiden for åen

Chr. Christensen Boller blev født den 6. juli 1852 på Boller i Romlund sogn, hvorfra han tog navnet Boller. Han havde været på højskole i Torup ved Ulstrup, og her kunne han se, der var udvikling i ådalen, med den beliggenhed Bjerringbro havde og med jernbanelinjen Langå-Struer. Derfor købte han »Petersholm« i 1891. Gården blev frasolgt Stampes gård i Gullev i 1852, og det blev den første ejendom på Sønderbro. Her i gården indrettede daværende købmand P. Schjødt en betydelig produkt- og kolonialhandel fra 1859. Han fik også tilladelse til brændevinshandel. Forinden havde han en tid haft købmandshandel i møller Mogens Kristensens ejendom.

 

Ladeplads ved broen

Til Petersholm hørte en lille ladeplads ved broen med. Den var købt af Gullev-bymænd for 12 rigsdaler, men var efterhånden steget til 50 rigsdaler. Ejeren af havnepladsen var dermed havnefoged og havde retten til opkrævning af ladepenge for det, der blev afsejlet fra kajen, og det omfattede korn, træ, tørv og mursten m.m.

Udstykning

Den første udstykning fra Petersholm kom allerede i 1885, hvor daværende ejer købmand Schjødt byggede huset »Aalykke«, og her fortsatte han handelen til sin død i 1896. Enken hed Margrethe, og hun indrettede efter mandens død en skolestue i butiksenden. Skolestuen blev nedlagt i 1901 ved Søndre Skoles indvielse. Huset blev så solgt til den mangeårige købmand i tøjbranchen I.C. Jensen, som drev forretning fra 1882 i ejendommen W.H.'s hjørne. Han solgte i 1942 Aalykke til Søren Holmris Hansen, som så omforandrede bydelens ældste hus til forretningsejendom.

 

Den sidste havnefoged

Den sidste havnefoged Chr. Boller, som havde oplevet noget af pramfartens storhedstid, døde den 5. marts 1939, og er begravet på Bjerringbro Kirkegård. I dag er Petersholm udstykket, så alle huse mellem Brogade-Skibelundvej og åen ligger på jord fra Bollers gård.