Det startede i 1905

 

Bjerringbro Borger- og Håndværkerforening er én af de ældste foreninger i Bjerringbro. Foreningen blev stiftet den 9. januar 1905 og er altså mere end 100 år gamel. Ved starten var der 31 medlemmer, og allerede 4 år senere var dette tal steget til 94, så man kan konstatere, at der har været stor interesse for foreningen. Og der var brug for en sådan forening.

 

Teknisk Skole i Bjerringbro

En af de første opgaver var starten af Teknisk Skole. I begyndelsen holdt man skole på Afholdshotellet, men allerede i 1909 fik skolen eget hus, det hus der i dag hedder Oasen, og som nu benyttes af ældre. Skolen havde 75 elever i 1960, men året efter måtte skolen nedlægges, og ejendommen blev solgt til kommunen for 75.000 kr.

Den pris synes ikke særlig stor i dag, men pengene betød alligevel, at foreningen efterhånden fik en god formue, så der i tidens løb har kunnet ydes tilskud til mange store og små opgaver i byen, bl.a. tegnede foreningen sig for et tilskud på 200.000 kr. til byens svømmehal.

 

Altid en finger med i spillet

Men længe før svømmehallen har foreningen klaret mange andre opgaver, f.eks. etablering af byens lystanlæg, hvor der i 1960 blev etableret friluftsbad. Lystanlægget blev senere tilskødet Bjerringbro Idrætspark, og det er denne organisation, der for nogle år siden solgte et areal til opførelsen af 3 punkthuse med mange lejligheder.

Blandt de mange opgaver Borger- og Håndværkerforeningen gennem tiderne har beskæftiget sig med har været etablering af en sundhedskommission, bibliotek og ikke mindst kommunesammenlægning. Det var nemlig sådan, at Bjerringbro Kommune var delt i 3 kommuner. Området vest for Møllebækken hørte til Bjerring-Mammen Kommune. Den øvrige del af byen nord for Gudenåen hørte til Hjermind-Lee-Hjorthede Kommune, og Sønderbro var en del af Sahl-Gullev Kommune. Først i 1955 blev der lavet en selvstændig kommune, Bjerringbro Kommune, og i alle årene har borger- og håndværkerforeningen virket som en slags igangsætter, ved at holde de tre sogneråd til ilden, så udviklingen ikke skulle gå i stå.

 

Ikke alt lykkedes

det var ikke alt, hvad denne forening kunne finde på, der gik i opfyldelse. Man må huske på, at de tre sogneråd var landkommuner, og der var hele tiden noget der trængte sig på f.eks. at få etableret fortov i byen. Man forsøgte sig også med at få et sygehus bygget i Bjerringbro, og man var så langt, at Viborg Amtsråd besluttede, at der skulle bygges i Bjerringbro, men først i Kjellerup, og derefter så det ud til, at man havde glemt den gamle beslutning. I hvert fald blev der aldrig sygehus i Bjerringbro.

 

Ud i det blå

Af andre vigtige opgaver, foreningen har påtaget sig har været den årlige udflugt for byens ældre. I mange år foregik denne tur i medlemmernes egne biler, så det var en lang kortege, når udflugten gik ud i det blå. Senere blev transporten dog overtaget af busser, men nu er tiden også løbet fra denne slags udflugter.

 

Støtte og fremme af fælles interesser

En af de opgaver, foreningen har taget sig af i alle årene siden starten i 1905, har været den årlige stiftelsesfest, der har været holdt hvert år den 2. lørdag i januar måned, og dermed er et af foreningens formål ifølge vedtægterne opfyldt, nemlig at virke for selskabelig underholdning blandt medlemmerne. De øvrige to punkter i formålsparagraffen er naturligvis også opfyldt, at samle Bjerringbro og omegns borgere og erhvervsdrivende til varetagelse og fremme af fælles interesser, at yde støtte til særlige initiativer, der skønnes til gavn for byens borgere og erhvervsdrivende.

I forbindelse med optagelse i Viborg Kommune er foreningens navn nu ændret til Bjerringbro Borger- og Erhvervsforening.

Historien er skrevet af Normann G. Frederiksen, der i dag er æresmedlem i Bjerringbro Borger- og Erhvervsforening, efter mere end 20 år i foreningens bestyrelse.

Fotoet er et af billederne i J.M. Fotos portrætserie fra begyndelsen af 80'erne, da Normann G. Frederiksen var redaktør på Bjerringbro Avis.